Jeg har iagttaget ham i Folketinget og dets udvalg gennem mange år, og hans rolige, saglige, urokkelige optræden under folkeafstemnings-
kampagnen, med et flertal i sit eget forbund imod sig, slog hovedet på sømmet i min bevidsthed. Her var manden, der evnede at løfte opgaven."
- Jens Otto Krag, Statsminister


Han mistede aldrig sin store folkelige popularitet. Han var og blev arbejdsmanden, der var på fornavn med nationen, statsministeren, der stod i telefonbogen uden hemmeligt nummer og aldrig fik fine fornemmelser eller vaner."
- Gregers Dirckinck-Holmfeld, Forfatter


Det handler ikke om noget partipolitisk, for det er irrelevant. Som statsminister havde han en enorm integritet og præcision, men alligevel også en folkelighed uden at lefle. Han holdt fast i sine principper, men talte alligevel, så alle kunne forholde sig til det. Det står for mig som en anden type folkelighed, én jeg virkelig værdsætter."
- Susanne Bier, Filminstruktør


Jeg har altid været utrolig stolt af min far. Også den dag i dag, hvor han som en gammel mand stiller sig op på talerstolen for at fortælle om sit liv. Det er da godt gået. Det sjove er, at min datter, Pil, er begyndt at synes det samme. Sidste år inviterede hun ham op på gymnasiet i Ringe, hvor hun havde samfundsfag. Da hun kom hjem, efter han havde holdt et foredrag, sagde hun: "Det er lidt sejt at have sådan en morfar".
- Mette Kvist Jørgensen,
Antropolog og Keramiker,
Ankers datter

Forsiden
Folkeeje
Landsfader
Barndom
Ungdom
Krigen
Efter krigen
Karrieren
Statsminister
Folkets Mand
J. O. Krag
Mennesket
Borgbjergvej
Kære Andrea
Hædersmand
Et Otium
Auschwitz
Ode Til Anker
Kontakt

 

Jens Otto Krag var manden, der mere end nogen kom til at tegne det moderne Danmark. Han var vel nok efterkrigstidens mest fremtrædende politiker og en af de største skikkelser i dansk politik overhovedet i det 20. århundrede.

Efter folkeafstemningen i 1972 om tilslutningen til EF chokerede Jens Otto Krag alt og alle ved dagen efter at gå af som statsminister som 58-årig og pege på Anker Jørgensen som sin afløser.

Selv fortæller Anker i sine erindringer, at Krag ved Ankers 50-års fødselsdag den 13. juli 1972 holdt en tale, hvor han sagde, at "årene mellem 50 og 60 er de bedste i et menneskes liv. Man har stadig den ungdommelige kraft, men forener den med erfaringen." Krag tilføjede:
"Arbejderbevægelsen knytter store forventninger til din person, Anker."

Mens Anker kun opfattede ordene som en venlighed i dagens anledning, skrev andre i selskabet ordene ned. Onsdag den 3. oktober 1972, dagen efter EF-afstemningen, kunne Anker så notere i sin dagbog:

"Denne blev den mest chokerende dag i mit liv - jeg er blevet statsminister ... Krag havde udarbejdet tre taler til åbningen af Folketinget. En hvis det blev et nej, en hvis det blev la la, og en hvis det blev et klart ja. Da resultatet var klart, blev vi hurtigt enige. Jeg kørte tilbage til forbundet.

Men så ringede Krag - du må komme herind. Vi vil snakke med dig. Ja, ja, sagde jeg, jeg kommer jo kl. 12, når Folketinget åbner. Han pressede og sagde: Du må komme nu. - I Statsministeriet sad der en gruppe om bordet og spiste. Bland andet Dinesen, K.B., Orla Møller, Erling Jensen, Per Hækkerup og Thomas Nielsen.

Krag sagde: "Anker, nu skal du først ta' dig en bid brød med sild og så en snaps." Så sagde Krag, at han havde besluttet at gå af. Det kunne ikke diskuteres. Han og Thomas sagde, at kredsen her var enige om, at jeg burde være hans efterfølger. Jeg var målløs, men sagde hurtigt ja. Stemningen blev let ..."

I juni 1978, næsten 6 år senere, var Anker Jørgensen til møder i de spanske fagforbund og det socialistiske parti i Madrid. Han fortæller i sin dagbog torsdag den 22. juni:

"... Jeg satte mig på min plads. Ministersekretær Hans Jørgen ved siden af. Så sagde han - ambassadøren har lige nu meddelt mig, at J. O. Krag er død! Jeg sad et øjeblik for at komme mig over chocket. Jens Otto Krag er død ? Det lyder uvirkeligt ... At Krag skulle dø nu, allerede. Jeg talte med ham i telefonen. Han var - det er vel bare 8-10 dage siden - helt frisk. Vi aftalte at skulle mødes. Jeg fik at vide, at han var død i dag, vistnok ved 12-13-tiden. Han lå død i sin seng i Skiveren. I går havde der været fødselsdagssammenkomst i anledning af Jens Christians 18-års dag. Det må have været hjertet, der pludseligt svigtede. Han var vel kun 63 år ...

Jeg skylder ham så meget, men jeg tror ikke, han følte det. I den retning var han enkel, ukompliceret ... Der vil nu blive skrevet meget om Krag. Han ville et afslappet, kunstnerisk otium, men dèt ville ikke lykkes ... For resten, jeg synes, jeg har været lidt tættere på ham de seneste år, men jeg kaldte ham aldrig Jens Otto."

Ved bisættelsen i Folkets Hus talte Anker Jørgensen om Krag som "en bygmester for det velfærdssamfund, vi lever i":

"Næsten en menneskealder som politiker, altid travlt, altid i forreste linie - deraf en stor del som minister, ofte i en meget bevæget tid. Det sled på ham, selv om vi ved, at Krag havde ganske særlige forudsætninger for at klare de opgaver, han var stillet overfor ..."

 

I vil også fra forskellige sider af samfundet møde kravet om, at I må have en livsanskuelse ... Men hvilken livsanskuelse I end vælger, så glem ikke, at den først og fremmest skal være menneskelig."
- Anker Jørgensen i en tale til konfirmander i 1966

Meget enkelt kan man sige, at begrebet solidaritet ikke er så populært mere. Folk forbinder det næsten alene med sociale tabere og strid på arbejdsmarkedet. Vi må lægge noget andet og bredere i begrebet solidaritet. Vi må være eksponenter for menneskelighed på alle områder. Eller lad mig flippe helt ud og sige: kærlighed."
- Anker Jørgensen, Ninka-interview i 1995

Man kan studere sig til en stadig bedre argumentation for dèt, man føler er rigtigt. Men dèt, der er afgørende for retningen, man vælger, dèt er hjertet ..."
- Anker Jørgensen i 1999

Vi risikerer, at vi i de første 50 år efter denne krig vil få en dybt splittet verden. Drop Bush, men ikke bomber."
- Anker Jørgensen om Irak-krigen i marts 2003




© Louis Bülow
2010-12

Forside    |    Kontakt