Jeg har iagttaget ham i Folketinget og dets udvalg gennem mange år, og hans rolige, saglige, urokkelige optræden under folkeafstemnings-
kampagnen, med et flertal i sit eget forbund imod sig, slog hovedet på sømmet i min bevidsthed. Her var manden, der evnede at løfte opgaven."
- Jens Otto Krag, Statsminister


Han mistede aldrig sin store folkelige popularitet. Han var og blev arbejdsmanden, der var på fornavn med nationen, statsministeren, der stod i telefonbogen uden hemmeligt nummer og aldrig fik fine fornemmelser eller vaner."
- Gregers Dirckinck-Holmfeld, Forfatter


Det handler ikke om noget partipolitisk, for det er irrelevant. Som statsminister havde han en enorm integritet og præcision, men alligevel også en folkelighed uden at lefle. Han holdt fast i sine principper, men talte alligevel, så alle kunne forholde sig til det. Det står for mig som en anden type folkelighed, én jeg virkelig værdsætter."
- Susanne Bier, Filminstruktør


Jeg har altid været utrolig stolt af min far. Også den dag i dag, hvor han som en gammel mand stiller sig op på talerstolen for at fortælle om sit liv. Det er da godt gået. Det sjove er, at min datter, Pil, er begyndt at synes det samme. Sidste år inviterede hun ham op på gymnasiet i Ringe, hvor hun havde samfundsfag. Da hun kom hjem, efter han havde holdt et foredrag, sagde hun: "Det er lidt sejt at have sådan en morfar".
- Mette Kvist Jørgensen,
Antropolog og Keramiker,
Ankers datter

Forsiden
Folkeeje
Landsfader
Barndom
Ungdom
Krigen
Efter krigen
Karrieren
Statsminister
Folkets Mand
J. O. Krag
Mennesket
Borgbjergvej
Kære Andrea
Hædersmand
Et Otium
Auschwitz
Ode Til Anker
Kontakt

 

Den almindelige dansker kom til at holde af Anker Jørgensen, der forblev tro mod sine idealer - med korte afbrydelser var Anker statsminister for skiftende regeringer i de efterfølgende 10 år. Uden frygt gik han i klammeri med magthavere som gidseltageren Saddam Hussein, USA's præsident, de rige oliesheiker, NATO's øverste generaler, Danmarks rigeste mand Mærsk Mc-Kinney Møller og flere med dem.

Den kendte forfatter og fotograf Jacob Holdt, berømt for sine Amerikanske Billeder, husker Anker Jørgensen på denne måde:

"Anker Jørgensen fik jeg dyb respekt for, da jeg en overgang sad i bestyrelsen for Vietnam 69 sammen med ham. Selv da han senere blev statsminister, fortsatte han konsekvent sin stærke kritik overfor USA pga folkedrabet på 3 millioner vietnamesere."

Filminstruktøren Susanne Bier blev refereret i Berlingske Tidende den 15. december 2002 for disse ord om Anker Jørgensen:

"Det handler ikke om noget partipolitisk, for det er irrelevant. Som statsminister havde han en enorm integritet og præcision, men alligevel også en folkelighed uden at lefle. Han holdt fast i sine principper, men talte alligevel, så alle kunne forholde sig til det. Det står for mig som en anden type folkelighed, én jeg virkelig værdsætter."

Som statsminister i 1970'erne - meget vanskelige år med voldsomme udgiftsstigninger efter VKR regeringens kommunalreform i 1970, international lavkonjunktur, global oliekrise hvor benzinprisen blev firedoblet på 2 år og massearbejdsløshed overalt - måtte Anker kæmpe for et Danmark, der nærmede sig den økonomiske afgrund.

Borgerlige politikere har i alle årene haft uhyre travlt med at stå i kø ved håndvasken og give Anker Jørgensen hovedansvaret for 1970'ernes økonomiske uføre. Men Anders Fogh Rasmussen måtte alligevel så sent som den 3. oktober 2006 i sin åbningstale til Folketinget erkende, at - citat: "De gamle kommuner tømte kommunekasserne, før de skulle lægges sammen med andre. Det førte til en eksplosion i de offentlige udgifter. Det var første skridt mod den økonomiske afgrund .."

Tidligere departementschef Henning Strøm kunne i en artikel af Jyllands-Postens Kristian Klarskov og Anders Langballe den 4. oktober 2006 fortælle, at det især var venstrefolk i landdistrikterne i de nye kommuner, der trak udgifterne i vejret, og daværende kontorchef Benny Pileborg sagde lige ud til samme avis, at udgifterne "steg mere, end den har gjort under nogen socialdemokratisk regering".

Endelig fremhævede datidens overvismand, professor Anders Ølgaard, overfor Jyllands-Posten, at de voldsomme stigninger i oliepriserne var forklaringen på, at landet endte på afgrundens rand. Citat:".. Tilbageslaget kommer først med den første oliekrise og dernæst med den anden oliekrise. Det er først efter den anden oliekrise, som kom i 1978-79, at vi stod ved afgrunden."

I Weekendavisen nr. 48, 1. - 7. december 2006 ved Hans Mortensen, satte fhv. finansminister Knud Heinesen tingene på plads i forbindelse med udgivelsen af første bind af sine erindringer "Min Krønike":

"Det er, som om dé ulykker, vi var ude for i 70erne, skyldes Anker Jørgensen indstilling til den økonomiske situation. Og det er helt ved siden af. I 1973 og 10 år frem fik vi den værste økonomiske krise efter Anden Verdenskrig ... vi blev særligt hårdt ramt, fordi vi ikke havde nogen egen energiproduktion overhovedet."

I det hele taget viser Knud Heinesens erindringer stor respekt for Anker Jørgensen for at kunne genrejse Socialdemokratiet trods økonomisk krise, obstruktion fra LO og aldeles håbløse politiske vilkår.

 

I vil også fra forskellige sider af samfundet møde kravet om, at I må have en livsanskuelse ... Men hvilken livsanskuelse I end vælger, så glem ikke, at den først og fremmest skal være menneskelig."
- Anker Jørgensen i en tale til konfirmander i 1966

Meget enkelt kan man sige, at begrebet solidaritet ikke er så populært mere. Folk forbinder det næsten alene med sociale tabere og strid på arbejdsmarkedet. Vi må lægge noget andet og bredere i begrebet solidaritet. Vi må være eksponenter for menneskelighed på alle områder. Eller lad mig flippe helt ud og sige: kærlighed."
- Anker Jørgensen, Ninka-interview i 1995

Man kan studere sig til en stadig bedre argumentation for dèt, man føler er rigtigt. Men dèt, der er afgørende for retningen, man vælger, dèt er hjertet ..."
- Anker Jørgensen i 1999

Vi risikerer, at vi i de første 50 år efter denne krig vil få en dybt splittet verden. Drop Bush, men ikke bomber."
- Anker Jørgensen om Irak-krigen i marts 2003




© Louis Bülow
2010-12

Forside    |    Kontakt