Jeg har iagttaget ham i Folketinget og dets udvalg gennem mange år, og hans rolige, saglige, urokkelige optræden under folkeafstemnings-
kampagnen, med et flertal i sit eget forbund imod sig, slog hovedet på sømmet i min bevidsthed. Her var manden, der evnede at løfte opgaven."
- Jens Otto Krag, Statsminister


Han mistede aldrig sin store folkelige popularitet. Han var og blev arbejdsmanden, der var på fornavn med nationen, statsministeren, der stod i telefonbogen uden hemmeligt nummer og aldrig fik fine fornemmelser eller vaner."
- Gregers Dirckinck-Holmfeld, Forfatter


Det handler ikke om noget partipolitisk, for det er irrelevant. Som statsminister havde han en enorm integritet og præcision, men alligevel også en folkelighed uden at lefle. Han holdt fast i sine principper, men talte alligevel, så alle kunne forholde sig til det. Det står for mig som en anden type folkelighed, én jeg virkelig værdsætter."
- Susanne Bier, Filminstruktør


Jeg har altid været utrolig stolt af min far. Også den dag i dag, hvor han som en gammel mand stiller sig op på talerstolen for at fortælle om sit liv. Det er da godt gået. Det sjove er, at min datter, Pil, er begyndt at synes det samme. Sidste år inviterede hun ham op på gymnasiet i Ringe, hvor hun havde samfundsfag. Da hun kom hjem, efter han havde holdt et foredrag, sagde hun: "Det er lidt sejt at have sådan en morfar".
- Mette Kvist Jørgensen,
Antropolog og Keramiker,
Ankers datter

Forsiden
Folkeeje
Landsfader
Barndom
Ungdom
Krigen
Efter krigen
Karrieren
Statsminister
Folkets Mand
J. O. Krag
Mennesket
Borgbjergvej
Kære Andrea
Hædersmand
Et Otium
Auschwitz
Ode Til Anker
Kontakt

 

"Min mor blev ofte arbejdsløs, og i de perioder måtte vi konstatere, at der ikke var flere penge i kassen, allerede når vi nåede til mandag eller tirsdag. Ret mange gange var det nødvendigt, at jeg gik til marskandiseren med gamle aviser og flasker for så på hjemvejen at købe for 5 øre leverpostej, lidt afskåret pålæg og, hvis det var muligt, helst rester fra pålægsmaskinen ... Alligevel opfattede jeg ikke min barndom som en fattig tid. Vi fik god mad ..." 

Senere kom Anker på Det Kongelige Vajsenhus' skole for forældreløse børn, blev bud, arbejdsdreng, svajer, skibsværftsarbejder og lagerarbejder. De arbejdsløse perioder brugte han på biblioteket og på aftenkurser.

Folkebiblioteket i Ølandshus på Amager blev dèt sted, Anker opsøgte, når han var uden arbejde. Det blev hans lille folkeuniversitet, døren til en ny verden. Dèr lærte han Georg Brandes og hans "Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes  Litteratur" at kende, han læste digtsamlinger som "Vers og Værktøj", han blev meget optaget af Hartvig Frisch's "Europas Kulturhistorie", og han læste Hans Kirks skildringer af "Fiskerne" og "Daglejerne".

Anker læste systematisk historie og filosofi, Kant, Nietzsche, Marx, Egon Friedell, og han læste rejsebøger som Aage Krarup Nielsens "En Hvalfangerfærd" og "Mads Lange Til Bali". Anker krydsede i perioder dèt antal sider af, som han skulle læse pr. dag i den følgende uge. Ofte stod han op en time før om morgenen og læste 10-15 sider i hver bog, inden han skulle på arbejde.


Efter af være gået ud af skolen, blev
Anker bud i en grøntforretning på Øresundsvej og blev senere arbejdsdreng som 14-årig på en låsefabrik, 48 timer om ugen til 15 kroner. I et interview med Maria, 1 z, Rysensteen Gymnasium, fortalte Anker Jørgensen om sin tid her:

"Jeg gik hjemmefra hver morgen kl. 7. Ned ad Strandlodsvej sammen med min tante, som blev min mor. Hun skulle på tobaksfabrikken, og jeg skulle på H.C. Hauch's  Låsefabrik ... Det med at få en ordentlig uddannelse tænkte man overhovedet ikke på. Først da jeg blev soldat, tænkte jeg: “Din idiot, Anker. Du læser en masse ting. Du køber en masse bøger og går på biblioteket. Man kunne jo lige så godt få en eksamen ud af det.”

Og først da begyndte jeg at tænke på det. Jeg var da 22 år, tror jeg nok. Så tog jeg præliminæreksamen på aftenkursus. Det svarer til det, der hed realeksamen ..."

Anker mindes også, hvordan han en kold vintermorgen gik ned ad Strandlodsvej med sin tante og pludseligt opdagede, at han var større end hun: "Det hørte der ganske vist ikke så meget til. Hun gik lille og knejs med faste skridt til sit arbejde. Jeg drejede af og gik ind på låsefabrikken, hun gik videre til tobaksfabrikken."
 

 

I vil også fra forskellige sider af samfundet møde kravet om, at I må have en livsanskuelse ... Men hvilken livsanskuelse I end vælger, så glem ikke, at den først og fremmest skal være menneskelig."
- Anker Jørgensen i en tale til konfirmander i 1966

Meget enkelt kan man sige, at begrebet solidaritet ikke er så populært mere. Folk forbinder det næsten alene med sociale tabere og strid på arbejdsmarkedet. Vi må lægge noget andet og bredere i begrebet solidaritet. Vi må være eksponenter for menneskelighed på alle områder. Eller lad mig flippe helt ud og sige: kærlighed."
- Anker Jørgensen, Ninka-interview i 1995

Man kan studere sig til en stadig bedre argumentation for dèt, man føler er rigtigt. Men dèt, der er afgørende for retningen, man vælger, dèt er hjertet ..."
- Anker Jørgensen i 1999

Vi risikerer, at vi i de første 50 år efter denne krig vil få en dybt splittet verden. Drop Bush, men ikke bomber."
- Anker Jørgensen om Irak-krigen i marts 2003




© Louis Bülow
2010-12

Forside    |    Kontakt